tirsdag den 4. december 2012

Ny Hofte

I dag er det en uge siden jeg fik en ny hofte, og det går bedre dag for dag.
I tresserne da lægerne begyndte at kunne indsætte nye hofter varede en operation ca. 6 timer og man var indlagt i ca. 6 uger. I dag varer en operation i time og to dage efter bliver man udskrevet. Det er bare fantastisk og jeg er hele tiden smertedækket med morfin, så jeg kan lave øvelser. Den nye hofte er lavet af de bedste materialer der findes i dag og den skulle kunne holde resten af mit liv.
Så jeg er en glad kvinde.

9 kommentarer:

  1. Tillykke, Britt, hvor er det dejligt at læse! Så kan vi snart holde blogtræf igen. Rigtig god bedring!

    SvarSlet
  2. Du er en sej kvinde - har jeg set ved selvsyn.
    En halv time efter operationen var du ude af sengen - uden at jamre at jamre det mindste :-)

    SvarSlet
  3. Tak Madame
    Jeg glæder mig til at komme med til det næste blogtræf.

    SvarSlet
  4. Tillykke med din nye hofte. Dejligt at det går så godt. Det er jo lidt af et indgreb.

    God bedring, nu er du klar til turen rundt om træet om en uges tid :0)

    SvarSlet
  5. Ja Kari nu er der gået 3 uger og jeg kan gå lidt uden krykker.

    SvarSlet
  6. Tillykke! Det var ellers en voldsom stor forskel fra dengang i 1960'erne, da man begyndte at operere hofter. Jeg mener min far fik en hofte opereret i 1970, men da var det ikke en protese, man brugte, det var en anden slags operation, men den var faktisk meget vellykket, og ved samme lejlighed fjernede lægerne et hav af åreknuder. Det var underligt at opleve det syn før og efter, og han var selvfølgelig glad for det. Han kunne bevæge sig uden smerter!

    Det er rigtigt imponerende at du også holder dig igang. Så bliver der nok blog-træf til foråret enten det nu bliver en hyggetur i Køge eller noget andet :)

    Det bedste ved din operation er, at man ikke skal skifte ud igen. Det skulle man med de første implantater eller proteser, som kom frem ca. 1960 tror jeg. Tillykke!

    De bedste ønsker om en god uge :)

    SvarSlet
  7. Stort til lykke med din nye hofte; jeg kan godt forstå, at du er glad for den. Jeg håber, at du får nogle dejlige juledage og ønsker dig glædelig jul. :-)

    SvarSlet
  8. Hvor dejligt at høre - jeg har selv en veninde på ca. din alder, som står for at skulle have en ny hofte. Jeg håber hun også bliver fit-for-fight, så jeg kan få hende med ud at cykle igen.

    SvarSlet